R Vinbar

R vinbar er en rigtig vinbar. En bar hvor der kun bliver serveret vin, vand, kaffe og avec.

R vinbar er en bar i ordets bedste betydning. Stemningen er uformel og servicen i top. Man kan få alt at vide om den vin man drikker, men det vigtigste er at det er rart at drikke det der er i glasset.

 

Man skal ikke til baren for at få noget at drikke, heller ikke når man har lyst til et glas mere. Man bliver serveret!

 

I vores kælder har vi indrettet med danske håndværksmøbler, både lænestole og sofaer, så siddekomforten er i orden og der er “udsigt” til vinkælderen.

 

R vinbar har altid mere end 35 forskellige vine glasvis og vinene skiftes løbende. Der er altid nye vine at smage. Der ud over har R vinbar stort vinkort med et bredt udvalg og stor årgangsdybde.

 

Vi gør os umage for at have masser af moden vin på vores kort også fra “store” producenter. Priserne sættes ikke op år efter år, så kikker man efter, er der mange top-vine til meget fornuftige priser.

Vi serverer også mineralvand med eller uden brus, kaffe, te, gerne med en avec. Cognac, marc, calvados, grappa, rom og armagnac.

Vi afholder også gerne smagninger for både større og mindre grupper, vinklubber og virksomheder.

Man kan ringe (33149498) eller skrive (mail@rvinbar.dk) til R vinbar hvor Christophe Rapp vil tage sig af alle henvendelser.